Vandrer mod Lyset!

Vandrer mod Lyset!

24. december 2017 Vandrer mod Lyset! 0

I 1908 blev et jordisk medium kontaktet af intelligenser fra den åndelige verden. Årsagen var, at man fra oversanselig side ønskede at gøre os mennesker bekendte med en række forhold vedrørende vor oprindelse, Guds forhold til os samt kampen mellem Lyset og Mørket – det gode og det onde.

Man ønskede også at meddele Kristi sande lære, befriet for århundreders tildigtninger og forvanskninger, samt nogle af de guddommelige love, der gælder for alle levende væsener i universet. De værker fra den oversanselige verden, der skulle klarlægge disse forhold for menneskeheden, blev omtalt for mediet som ’tre gyldne frugter’, der ville falde i hendes skød. Hovedværket “Vandrer mod Lyset!” fra 1920 behandler og løser – på en unik og hidtil uset måde – en række emner af etisk, religiøs, filosofisk og videnskabelig art, som mennesker har grublet over i årtusinder. Værket udgør ikke et trossystem, men er et kærlighedsbudskab fra den oversanselige verden til alle mennesker. Det forklarer helt uden tvetydigheder og selvmodsigelser, hvorfor livet på jorden rummer så megen ondskab, død og elendighed, når Gud er kærligheden selv. Det klargør, at ethvert menneske – via reinkarnation – selv må sone sine fortidige synder i fremtidige liv, men at Gud altid er rede til at yde den hjælp, det enkelte menneske har brug for.

Bogen koster 180 kr. Den fås dog også som gratis ebog hos Apple Books.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.